Sjove katte

Hvis du sidder med en sjov kattehistorie og/eller billede, så send den til mig!
Siden vil ikke blive emneopdelt eller organiseret på anden vis - det ville rime dårligt med kattens anarkistiske væsen. Det eneste system bliver, at de nyeste historier/billeder står øverst.
Længere historier vil optræde som et link.

Mille her er meget interesseret i, hvad der sådan rører sig på en computerskærm - og forsvinder det ud af billedet, går hun om bag skærmen for at finde ud af, hvor det blev af ...
Indsendt af Tina J. Slebsager



Sagas Saga

- huskatten Saga har skrevet sine erindringer
med bistand af sin menneskeslave Ann

Desværre, makker!


- jeg kom til at spise det hele!
- indsendt af Stine Jørgensen


Efter den megen snak om Bonsaikatte
forsøger skovkatten Aurora sig i kunsten:

Indsendt af Else Gyldenkærne

Kat, der gaber ad fjernsynet
Gala her synes vist, det er noget kedeligt badminton, de sender på TV!
Stolt kat i højt træ
En meget farlig panter i et træ.
Den hedder Dali ...
Indsendt af Elisa Buchardt


Her forsøger briten Maggie at redde møblementet under orkanen i december '99.

Nikolai (t.v.) og Mr. Skunk hjælpes ad med at plukke rønnebær.
Indsendt af Helle Riis.

Hjælp! En forskrækkelig oplevelse!


Pakhdi (til højre) og hans far Charlie

Jeg vil her tillade mig at fortælle lidt om, hvordan man bliver behandlet her i huset bare fordi man er ved at blive hankat... Undskyld at jeg bryder ind på jeres enemærker, men jeg er harm over at blive mishandlet på denne måde!
Først får man lov at løbe og lege i hele huset, så pludselig en dag bliver døren til køkkenet lukket - man kan kun få lov at være i badeværelset og i vaskekælderen. Heldigvis er der varme i gulvet derude ... og trappen er sjov at lege på. Brormand er også med, så det er ikke så slemt.
Dog er det trist ikke at få så meget kæl og ikke at kunne komme i gården mere - øv! Bare fordi man har lært, at når man bliver hankat, skal man markere sit territorium... det lugter ikke engang slemt!
Det værste er at lige pludselig - midt mens man hygger sig allerbedst på det opvarmede gulv i badeværelset - får man 'ble' på! Hvor nedværdigende! Jeg blev altså også bange - denne ble strammede lige over hofterne, så mine
bagben blev helt lamme. Brormand drillede, men det gjorde ikke så meget, jeg kunne godt klare ham. MEN jeg kunne ikke gå, kun slæbe bagbenene efter mig.
Til sidst blev jeg træt af kravle rundt på gulvet i et forsøg på at denne ble af. Jeg begyndte at prøve at gå - uden at støtte på mine lamme bagben. Det blev til vilde og voldsomme rejehop - jeg blev endnu mere bange og
hoppede endnu vildere rundt. Bleen blev siddende, men urtepotten i vindueskarmen kunne ikke holde til at falde på gulvet.
Camilla tog mig op og forsøgte at berolige mig ved at sige at bleen ikke var så slem - det kunne jeg IKKE give hende ret i. Jeg begyndte at hyperventilere så småt og sitre helt vildt. Til sidst fik hun ondt af mig og tog bleen af.
Vupti - straks kunne jeg gå igen - om end mine bagerste knæ rystede lidt. Hvorfor skulle jeg så grueligt meget ondt igennem?
I synes måske at jeg overreagerede, og at Camilla er blødsøden - men jeg er sikker på at andre hankatte forstår mig! Bare spørg dem ad!

Med harme hilsener,
Primprau's Ditakah Pakhdi (otte måneders hankat i dag)
Redigeret af Camilla


Dette er sådan set ikke noget usædvanligt syn for en opdrætter - bortset fra, at der er tale om to hunner ...

Er min bodyguard ikke meget flottere end ham, Whitney Houston havde i den der film?

Indsendt af Solvejg Schiørmann

Undtagelsesvis en af mine egne:

Huskatten Jesper var en meget tænksom fætter, som gjorde sig mange iagttagelser og overvejelser. Hans første møde med sne medførte, at han næsten ikke var til at drive ind fra altanen igen. Han havde nemlig opdaget, at sne smeltede, når man rørte ved det, og denne interessante kendsgerning fascinerede ham så meget, at han sad og smeltede sne i samfulde tyve minutter. Da han endelig blev træt og kom ind igen, havde han smeltet ca. en kvadratmeter!


Jesper på sin elskede altan - dog uden sne

Uhyggen breder sig

Det løb AN i København koldt ned ad ryggen, da hun en dag kom træt hjem fra arbejde. Hun var nemlig ikke mere træt, end at hun var sikker på alt lys var slukket, da hun tog af sted om morgenen.
Det var det ikke nu: der brændte lys i soveværelset, og der lød mærkelige, puslende og snøftende lyde...
Da hun vovede sig derind, var der imidlertid ikke noget at se, så hun slukkede lyset og satte sig ind i stuen med avisen.
Så blev lyset tændt i soveværelset, og de mærkelige lyde begyndte igen! AN gik med bævende skridt derind - igen var der intet at se.
Dette gentog sig nogle gange, indtil synderen blev afsløret: hendes kat Fister var meget interesseret i en frakke, der hang på væggen, og for at nå op at snuse til den, måtte han støtte med forpoterne dels på væggen, dels på lyskontakten....

Storvildtjægeren

Juliaften, det er lyst ude trods det sene tidspunkt, bedst at tage aftenturen over grunden for at se efter, om der er glemt nogen redskaber ude. Går ned ad trappen, runder hjørnet ved altanen og får øje på et rådyr, som med god appetit guffer i sig af blomsterne.
Netop som jeg skal til at jage det væk, ser jeg noget bevæge sig i græsset. Hvad er det? Så ser jeg, at det er Ture (på det tidspunkt et år gammel), der kommer snigende, han ser åbenbart ikke mig, men er helt fikseret på rådyret.
Jeg bliver stående helt stille for at se, hvad der nu vil ske. Ture sniger sig nærmere og nærmere. "Nej, men han har vel ikke tænkt sig……men hvad skal det her ende med, rådyret får vel øje på ham" . Men nej, rådyret guffer videre, så standser Ture op og indtager angrebsstillingen, I ved, som de gør, når de er tæt på deres bytte.
Netop som jeg tænker "det her kan ikke passe", tager Ture springet. Han lander med alle poterne på rådyrets bov. De bliver lige bange begge to, rådyret flygter for livet i en retning, og Ture i en anden.
Så standser Ture og får øje på mig og kommer løbende hen mod mig med løftet hale, som om han ville sige "der var jeg vel nok dygtig, hva’?"
Jeg vender mig væk, så han ikke kan se, at jeg ryster over det hele af latter. Så tager jeg katten op på armen og går ind, redskaberne må vente.

© Inger Winroth
Flere historier om Tures og de andre kattes meriter på Ingers Sida

Chess

- Russian Blue hunkat, har åbenbart ambitioner om en karriere som omstillingsdame. I hvert fald hænder det, hun tager telefonen. Det affødte følgende artikel i personalebladet på hendes ejers nye job:

"Jeg skulle have vores nye mand, Jesper Nissen, med ud at køre i nogle dage, så han kunne lære lidt om firmaet og dagens barske vilkår i branchen.
Et par dage forinden vi skulle mødes, ringede jeg Jesper op for at bekræfte vores møde og hilse på vor nye konsulent.
Telefonen blev taget, og det lød, som om Jesper faldt ud af sengen og ned på gulvet.
Der kom lidt stønnen - og så skete der ikke mere!
Nå, ja, det kunne jo ske for enhver, det med at overhøre vækkeuret - selv om klokken nu efterhånden var blevet hen ad 9.30 om formiddagen.
Jeg sagde HALLO nogle gange, da jeg kunne høre, at der var nogen i den anden ende af røret, men Jesper ville altså ikke rigtig tale med nogen!
Alt tydede på, at det var en meget, meget genert konsulent, vi havde fået ansat i firmaet, og det hele endte med, at jeg sendte ham en fax.
Jesper kom, og vi havde nogle rigtig gode dage sammen.
På et tidspunkt fortalte Jesper mig så, at han havde et lille problem med den ene af sine katte:
Katten kunne ikke lade hans telefon være. Så snart den ringede, sprang katten op og væltede røret af!
Jesper havde slet ikke været hjemme på det tidspunkt, jeg havde prøvet at ringe ham op.
Så det var hverken hans generthed eller en stønner, jeg havde haft i røret den pågældende dag.
Derimod var det en lille nysgerrig kat, som havde haft sine besværligheder med at udtrykke sig klart og tydeligt over for mig.
Men den helt gode telefonpasser bliver Jespers kat nok aldrig."


En gris for en killing - umådelig morsom beretning af Solveig Schjørmann om en noget usædvanlig handel...

Da vi fik Tajger hjem - sød beretning af Lise-Lotta Börjesson om hvor meget turbulens, en enkelt killing kan forårsage....



Egon var en svensk perserkat, som gjorde sig mange pudsige funderinger - de blev af og til offentliggjort på Svenska Katters Sidas Diskussionsforum. Her er en af dem:

Egon har sin egen hjemmeside.

© 1999 og 2000 Niels Peter Hansen og de enkelte bidragydere

Valid HTML 4.01! Valid CSS!